Fund af tørvehus i Sisimiut giver ny viden om det gamle inuitliv
Et hold af arkæologer har haft sved på panden den sidste måned.
De har nemlig foretaget en udgravning i bydelen Narsannguaq i Sisimiut, inden Sømandshjemmet i byen skal udbygges.
Og her har de fundet et fundament til et tørvehus, som har været i brug igennem flere faser. Arkæologerne har endnu ingen sikre dateringer, men spekulerer i, at det første hus er bygget i 1770'erne, hvorefter fundamentet har været brugt igennem 100 til 150 år.
Det fortæller arkæolog og udgravningsleder Kirstine Møller.
- Det mest interessante er, at vi har fundet noget keramik fra England, som blev lavet i 1858. Det var jeg ret overrasket over at finde, siger Kirstine Møller.
De nye fund kan give en ny viden om, hvilke handelsforbindelser der var i Sisimiut i 1800-tallet.
Dengang var Grønland som dansk koloni et lukket land, som man kun kunne komme til med tilladelse fra danske myndigheder.
- Vi har også fundet flere kridtpiber, som er lavet i Skotland, England og Holland. Det er interessant, fordi på det her tidspunkt fra 1600-tallet og helt op i 1800-tallet lavede man egne kridtpiber i Danmark. Så det er jeg igen overrasket over at finde, siger Kirstine Møller.
Mønt fra 1771
Derudover fandt arkæologerne en lille dukke, som lå under briksen indenfor fundamentet, hvor familien har sovet.
Dukken er udskåret i træ, og Kirstine Møller forestiller sig, at der har hørt en kajak til legetøjet.
Også en mønt fra 1771 lå gemt i fundamentet. Den har været mange penge værd dengang.
- Når nu arkæologi handler om mennesker, er det nemt at forestille sig, at der har været en person her, som har tabt mønten og været rigtig ked af det, siger Kirstine Møller.
Hvalknogle brugt som bænk
Den store udgravning bød også på fund af dyreknogler. Det viser, menneskene særligt har spist sig mætte i lokale rensdyr, sæl og hval.
Ude i det, der har været køkkenet, fandt arkæologerne en stor rygknogle fra en hval, som beboerne har placeret på gulvet og formentlig brugt til at sidde på.
Tingene giver viden om, hvilket slags liv inuit har levet dengang, fortæller Kirstine Møller:
- Man kan bruge det til at give en nuance i historiefortællingen, hvordan almindelige menneskers liv har været og været påvirket af verden omkring sig, siger hun.
