Grønlands Erhverv: Med de seneste restriktioner, har vi været tættere på konkurser end før

Erhvervet er glade for kompensationspakkerne fra Naalakkersuisut, men Grønlands Erhverv håber på, at der ikke vil være slingrekurser med pludselige restriktioner og uvished om hjælpepakker fremover.
- Det der ikke skal ske, det er slingrekurs, vi skal ikke lige pludselig gå i panik også indføre restriktioner med kort varsel, siger Christian Keldsen. Foto © : KNR
Skrevet af Malik Brøns
12. februar 2022 11:26

Nu kan barer og restauranter have fuldt hus igen, efter restriktionerne blev droppet torsdag. Mundbindet kan også smides væk og tre kommuner må sælge alkohol igen.

Det giver blandt andet smil i Ilulissat, hvor restaurant- og barejer, Heidi Jensen glæder til at åbne helt op igen.

LÆS OGSÅ Restaurant og bar-ejer er glad: Nu kan hun igen få fuldt hus på Naleraq

Det glæder også Grønlands Erhverv, at restriktionerne er blevet droppet.

- Det er rigtig godt, jeg kan også være frækt og sige, at det var på tide. Nu kan man forvente at der igen kommer gang i en masse aktivitet i samfundet, siger direktør i Grønlands Erhverv, Christian Keldsen.

Ingen slingrekurs med restriktioner og hjælpepakker

Men kritik skal Naalakkersuisut ikke skånes for. Barejeren i Ilulissat Heidi Jensen beskrev blandt andet i onsdags, at det har været svært at planlægge året, fordi restriktionerne pludselig kunne komme uden varsel.

Den slags corona-håndtering håber Christian Keldsen, at Naalakkersuisut fremover stopper med. Især henmod sommeren, hvor mange er begyndt at planlægge sommerferien.

Omikron-varianten spredes stadig store dele af landet, men landslægeembedet vurderer, at smitten er aftagende i Nuuk, Ilulissat og Aasiaat. Ifølge Naalakkersuisut var restriktionerne nødvendige, så politiet og sundhedsvæsenet, der kæmpede med sygemeldinger blandt medarbejderne, kunne få et pusterum til at følge med.

LÆS OGSÅ Pele Broberg erkender GE’s kritik: Hjælpepakken kunne være kommet tidligere

Det forstår Grønlands Erhverv godt, men det er hårdt for erhvervet, når de pludselig bliver bedt om at lukke, når der på samme tid ikke er kompensationspakker til dem.

Seneste eksempel er, da barer og restauranter kun måtte have max 20 personer i deres lokaler i november. En kompensationspakke fra Naalakkersuisut kom først tre måneder senere.

- Det der ikke skal ske, det er slingrekurs, vi skal ikke lige pludselig gå i panik og indføre restriktioner med kort varsel, siger Christian Keldsen og fortsætter:

- Vi er tættere på konkurser med de foregående måneders voldsomme restriktioner end vi har været i hele corona-forløbet. Det har været for voldsomt. Især for hotel, restaurations- og turisme-branchen.

Færre enkeltmandsvirksomheder i 2020

Christian Keldsen er dog ikke bekendt med, at der har været konkurser der er direkte relateret til pandemien.

- Men vi kender til virksomheder, der har nedlagt forretningsområder, det kan for eksempel være virksomheder, der driver med turismeaktiviteter ved siden af deres primære erhverv, der ikke længere vil fortsætte indenfor turismen, siger GE-direktøren.

Hvis man kigger på statistikken over erhvervet i Grønland, så kan man kun se tal fra 2020 og tilbage.

Ifølge statistikken, så kan man i hvert fald se, at der i 2020 var omkring 300 færre virksomheder i forhold året før.

Som vi alle ved, så kom coronaen i 2020, og begyndte langsomt at sprede sig overalt i verdenen. Også i Grønland.

Men om faldet af antallet af virksomheder er på grund af corona står der ikke noget om.

Hvis man dykker dybere ind i tallene, så var der 282 færre enkeltmandsvirksomheder i 2020 i forhold til året før. Der var 3.006 enkeltmandsvirksomheder i 2019, hvor det tal faldt ned til 2.724 enkeltmandsvirksomheder i 2020. Størstedelen af de enkeltmandsvirksomheder er fiskere.

50 af dem var inden for fiskeriet. Og så var der også 50 færre enkeltmandsvirksomheder, der arbejdede indenfor detailhandel og engros. Det kan være lige fra de små kiosker til større butikker.

Der var 30 færre enkeltmandsvirksomheder, der havde noget med transport og gods at gøre. Det kan være guider eller turistvirksomheder.

Og så var der 35 færre enkeltvirksomheder, som tilbudte såkaldte liberale tjenester. Det kan være konsulenter, rådgivere, oversættere og så videre.

Men selvom der var færre virksomheder i 2020, så kan man også se på billedet ovenover, at den såkaldte lønsumsmængde steg på samme tid.

Lønsum er den samlede løn, som en virksomhed udbetaler til de ansatte. Det vil sige, at der stadig blev udbetalt en masse løn, på trods af, at der blev færre virksomheder.

Grønlands Erhvervs direktør, Christian Keldsen har ikke en konkret vurdering på faldet.

Han peger som det første mulige årsag til, at det er nemt for alle at få sig et CVR-nr, og blive registreret som enkeltmandsvirksomheder. Derfor kan der være mange, der ikke er i drift og som i 2020 besluttede at lukke for virksomheden.

En medvirkende årsag kan være, at virksomheder fusioner sig, altså at der for eksempel kan være to eller flere virksomheder der slår sig sammen og bliver til én virksomhed, og der fortsat er fremgang i den samlede lønsum. Det kan også være virksomheder der bliver solgt eller købt.

- Endeligt bør man nok forholde sig til konkurser, slutter Christian Keldsen.