Jørgen frygter tsunami i Uummannaq: De lovede os hjælp, men intet er sket
- Det er virkelig ikke godt.
Det siger Jørgen Abelsen fra Uummannaq, som er helt bekymret.
For hvis det værste skulle ske, og endnu en tsunami buldrer igennem Karrat-fjorden, kan bølgen ramme sundhedscenteret i byen.
Det ligger nemlig tæt på vandkanten og kan sagtens nås af en kæmpebølge som den, der var under naturkatastrofen i 2017.
- Hvis bølgen pludselig skulle komme, hvad så med de dårligt gående? Dem kan sygehusets personale ikke nå. Der er ofte mange indlagt, og man skal pludselig og i en fart flytte de indlagte, siger Jørgen Abelsen.
Det er ikke nyt, at sundhedscenteret ligger i en riskozone.
Det kom frem i maj sidste år. Siden er tilsyneladende bare ikke sket ret meget. Og det har fået Siumuts Jens Kristian Therkelsen til at efterlyse en plan fra naalakkersuisut: For har de øverst politisk ansvarlige planer om at bygge et nyt sundhedscenter et andet sted i byen?
Svaret på de spørgsmål blæser stadig i vinden. For Mimi Karlsen (IA), der er naalakkersuisoq for sundhed, vil blot sige, at embedsfolk er i gang med at undersøge "hvilke tiltag der er mulige", og at der ikke er "noge tidshorisont for projektet.
Varslingssystem er ikke sat endnu
Og det er slet ikke godt nok, mener Jørgen Abelsen.
- Naalakkersuisuts arbejde er for langsomt. Hvis der skulle komme en tsunami, uden vi ved det, for eksempel om natten, er der ikke noget varslingssystem. Selv det er ikke sat op endnu.
Hvad tænker du om det?
- Det er mere end fem år siden, det arbejde gik i gang, men det er stadig ikke sket.
LÆS OGSÅ Tsunami-risiko: Intet er sikkert om sundhedscentret i Uummannaq
For som det er lige nu, er der vagter, der holder øje med de ustabile fjelde i Karrat Fjorden. Men der er ikke noget decideret varslingssystem sat op endnu, der kan alarmere, hvis en enorm bølge skulle komme rullende mod et af de mange beboede områder.
Ifølge Departementet for Miljø skal Departementet for Råstoffer begynde at sætte varslingssystemer op i næste måned.
Tsunami i 2017
Noget, der dog er sket, er at en drone er sendt i luften i starten af juli. Den undersøgte fjeldområderne, og der er lavet en såkaldt basestation på et fjeld. Målet er, at overvågningssystem kan sende varsler om et nyt og nærtstående fjeldskred afsted til et alarmsystem.
Sidste år præsenterede geologer fra både Grønland, Danmark og Norge en rapport om konsekvenserne af et fjeldskred i Karrat Fjorden.
Typiske tegn på tsunami
Alle steder skal tegn på en tsunami tages alvorligt. Lige inden en tsunami rammer kysten, vil man enten se, at havet trækker sig meget længere tilbage end normalt, eller at havniveauet stiger kraftigt.
Ligesom man måske vil opleve, at hundene bliver urolige. Hvis man oplever disse faresignaler, gælder det om at komme væk fra kysten.
Generelt skal man bevæge sig væk fra kysten og opad. Hver eneste meter ind i landet og opad kan være med til at redde liv.
Kilde: Selvstyret
Her blev der peget særligt på tre ustabile områder i Karrat Fjorden, og de ligger tæt på det ustabile fjeldområde, der skabte en tsunami i 2017.
LÆS OGSÅ Læge om sundhedscenter i Uummannaq: Vi har en plan
Falder hele fjeldet ned på én gang, risikerer det at skabe en tsunami, der kan sende store bølger ind over dele af Qaarsut, Niaqornat, Uummannaq, Saattut, Ukkusissat og Ikerasak.
Også de ubeboede Nuugaatsiaq og Illorsuit vil blive ramt. De to bygder blev ramt af tsunamien i 2017, og fire mennesker mistede livet.
Bygderne har været ubeboede siden dengang.
Geologerne modtager satellitbilleder flere gange om ugen og holder på den måde øje med området. Men selvom det rører usædvanligt meget på sig, er det umuligt at forudsige, hvornår et større fjeldskred kan eller vil ske.
Det kan ske i morgen eller om 200 år.
