Klager om sundhedsvæsenet strømmer ind: Antallet fordoblet på fem år

Der har indtil videre i år været 157 klager om sundhedsvæsnet. Sammenholdt med sidste år, var der i alt 121 klager, hvilket tyder på en stor stigning.

Det oplyser sundhedsfaglig konsulent i Landslægeembedet Louise L. Faber til KNR

- De her klager er et billede på, at der er et eller andet, patienterne er utilfredse med. Det er en stemme, som vi er nødt til at lytte til og tage ved lære af, siger hun.

Men de mange klager er ikke udelukkende en dårlig ting. For klagerne er med til at pege på og identificere nogle af de problemer og udfordringer, der er i sundhedsvæsenet, så man bedre kan løse dem i fremtiden, forklarer Louise Faber. 

Hvad klagerne skyldes kan de i Landslægeembedet ikke svare klart på.

Det kan foreksempel skyldes, at der er kommet flere uhensigtsmæssige behandlingsforløb, eller at folk er blevet bedre til klage, påpeger Louise Faber. Selv tror hun, at det er en kombination af det hele.

- Måske skyldes det simpelthen en større utilfredshed med sundhedsvæsenet generelt, siger Louise Faber.

Som udviklingen ser ud lige nu, vil antallet af klager ende med at være over fordoblet sammenholdt med for fem år siden. 

Forstærkning fra Danmark

Det har været svært for Landslægembedet at følge med de mange klager, ikke mindst oven på en pukkel fra corona. Men nu har de fået ansat flere medarbejdere, hvis hovedopgave er at få forberedt klagerne, så de kan blive sendt til Danmark til afgørelse.

Derudover har Landslægeembedet de næste tre måneder lånt en medarbejer fra styrelsens for patientklager i Danmark. Vedkommendes opgave er, at komme igennem så mange af klagerne hurtigst muligt.

- Det er klart, at det er en udfordring, for vi sidder jo også med en masse andre områder i Landslægeembedet. 

- Vi laver jo andet end at behandle klager, så vi skal hænge i, men vi forventer at vi kan håndtere det sådan som det ser ud lige nu, siger Louise Faber

Behov for samarbejde 

Når Landslægeembedet modtager en klage, er det deres ansvar at forberede klagen, derefter bliver klagen sendt til Patientklagestyrelsen i Danmark, hvor der bliver truffet en afgørelse i sagen. 

Ifølge Louise Faber, er det ikke realistisk at behandle og træffe en afgørelse i klagerne, uden hjælp fra Danmark.

- Afgørelsen, hvor man har brug for en sagkyndig vurdering, kan vi ikke stille med, da vi ikke har speciallæger nok indenfor alle områder i Grønland,

Ligeledes mener hun ikke, at det ville fungere, hvis klagerne udelukkende blev behandlet i Danmark, da man dermed ikke får sat klagen i en grønlandsk kontekst.

- I Danmark har de ikke kendskab til, hvordan det grønlandske sundhedsvæsen er opbygget, den infrastuktur og de geografiske afstande der er.