Klimaopråb i jordhøjde: Snart spirer grønlandske træer i et drivhus i Narsaq
Når klimaforsker Dirk van As fortæller folk, at han planter træer i Grønland, bliver han ofte mødt med mistro.
For kan det virkelig være rigtigt?
- Allerede dér opstår en fantastisk mulighed for at sætte gang i en samtale om klima, siger Dirk van As.
Sammen med en gruppe andre klimaforskere byggede han sidste sommer et drivhus i Narsaq i Sydgrønland.
Her lægges der i løbet af foråret stiklinger og frø i mulden, så de kan spire og vokse sig til træer, som kan flytte ud i naturen, når sensommeren rammer.
LÆS OGSÅ Interesseorganisationer vil have fond til klimatilpasning
I første omgang bliver det den hurtigt voksende art poppel, som får hjemme i drivhuset, fortæller Dirk van As.
- Vi bruger kun arter, der allerede eksisterer i Grønland. Det er vigtigt at sige. Vi vil ikke ændre naturen, vi vil hjælpe den, siger han.
20.000 har allerede slået rod
Træerne fra drivhuset bliver dog langtfra de første, som Dirk van As og hans kolleger hjælper på vej i det sydgrønlandske landskab.
Siden 2014 har deres organisation Greenland Trees plantet mere end 20.000.
Vil du plante træer?
Organisationen Greenland Trees søger flere lokale frivillige hænder til at plante træer i Sydgrønland.
Organisationen vil også gerne samarbejde med skoler.
Kontakt kan ske via hjemmesiden greenlandtrees.org
Men indtil nu har de importeret træerne fra Island - og udover at selve transporten var en kompliceret affære, så gik det dårligt i spænd med klimaforskernes ønske om at udlede så lidt CO2 som muligt.
- Så vi tænkte: Lad os bygge et drivhus i Narsaq. Vi kender folk dér rigtig godt, og alle er villige til at hjælpe os, fortæller Dirk van As.
Men hvorfor overhovedet plante træer i Grønland?
Først og fremmest handler det om at skabe opmærksomhed om klimaforandringerne, forklarer Dirk van As.
Dirk van As på klimaforskningsekspedition på indlandsisen.
Foto: Jason Box
- Vi vil rigtig gerne få folk til at forstå, at klimaet ændrer sig, og hvis vi ikke gør noget ved det, vil det ændre sig hurtigt, og det vil få voldsomme konsekvenser, siger han.
- Alene dét, at det er muligt for træer at gro her igen, er et tegn på, at klimaet ændrer sig – også i Grønland.
Håndgribelig handling
Dirk van As tror dog ikke, at det er nødvendigt at overbevise grønlænderne om klimaforandringerne.
- Fordi det grønlandske folk lever tæt på naturen, og effekten af klimaforandringerne er meget stærkere på den nordlige del af planeten. Men det kunne være rart at overbevise andre folk i verden om, at der er brug for handling.
Èn måde at handle på kan altså være at klippe en stikling af en grønlandsk poppel og putte den i jorden under drivhustaget i Narsaq.
- Det er en meget enkelt nede på jorden-agtig ting at gøre, og jeg kan rigtig godt lide at gøre det. Det giver mig en fornemmelse af at give noget tilbage til naturen, siger Dirk van As og fortsætter:
- Jeg har været en klimaforsker i to årtier nu, og jeg har altid peget på det, der ændrer sig, og peget på dét, der er brug for at blive gjort noget ved. Så det er rigtig rart at have en mulighed for rent faktisk at gøre noget ved det selv.
Men ændrer I ikke på den grønlandske natur ved at plante en masse træer?
- I løbet af de seneste par år har vi plantet tusindvis af træer, og det lyder af meget, men når du lægger det hele sammen, så fylder de kun, hvad der svarer til et par fodboldbaner. Det er så lidt, at det ikke ændrer på naturen, siger Dirk van As.
