KNAPK mangler svar fra Naalakkersuisut om ekstraordinær hjælp til fangerne

Fiskernes og fangernes organisation har søgt Naalakkersuisut om et ekstra ordinært hjælp til fiskerne og fangerne i starten af december, men Naalakkersuisut nøler med et svar.
- Vi står uden svar indtil videre. Vi har kun hørt Naalakkersuisuts henvisning til fiskerne og fangerne om at skrive sig op som arbejdssøgende i kommunen gennem medierne, siger formand i KNAPK, Nikkulaat Jeremiassen. Foto © : KNR
Skrevet af Else Olsvig
02. januar 2023 11:06

Som KNR har fortalt flere gange gennem december, er fiskere og fangere i Nordgrønland ramt af dårligt vejr denne vinter.

Derfor har fiskernes og fangernes organisation KNAPK 7. december søgt Naalakkersuisut om ekstraordinær støtte. Men Naalakkersuisut har endnu ikke givet et reelt svar på ansøgningen.

KNAPK søger om et ekstra ordinært støtte til fiskere og fangere disse steder:


Qaanaaq, Siorapaluk, Qeqertat, Savissivik.


Upernavik, Kullorsuaq, Nuussuaq, Kangersuatsiaq og Upernavik Kujalleq.


Ittoqqortoormiit, Tasiilaq, Isortoq, Tiniteqilaaq, Kuummiut og Kulusuk.


Narsaq, samt Nanortalik og bygderne - Aappilattoq og Alluitsup Paa.

LÆS OGSÅ Fiskerne og fangerne i Qaanaaq er også ramt af dårlig vinter

- Vi står uden svar indtil videre. Vi har kun hørt Naalakkersuisuts henvisning til fiskerne og fangerne om at skrive sig op som arbejdssøgende i kommunen gennem medierne.

- Det er for dårligt, fordi vi har mange medlemmer, og det viser, at Naalakkersuisut har stor ligegyldighed overfor fiskere og fangere på hele kysten. Det føles som om, at Naalakkersuisut er holdt op med at forsvare dette erhverv, siger formand for KNAPK, Nikolaj Jeremiassen til KNR.

Støtte om to millioner kroner

Ifølge KNAPK er der brug for 2.075.000 kroner i ekstraordinær støtte, hvilket betyder, at 415 fiskere og fangere vil få 5000 kroner hver, hvis Naalakkersuisut beslutter sig for at give støtten.

Størrelsen af støtten er fastsat på baggrund af KNAPK´s underafdelinger, som har henvendt sig, oplyser Nikolaj Jeremiassen:

-Vores underafdelinger på kysten har henvendt sig til os på grund af den nød, fangerne står i, skabt af det dårlige vejr, og det er på baggrund af henvendelserne, at vi har sat tal på behovstørrelsen, siger han. 

LÆS OGSÅ Múte B. Egede: Vi hjælper fangerne i samarbejde med kommunerne

Selvom KNAPK ikke har fået direkte svar fra Naalakkersuisut om støtten, har både formanden for Naalakkersuisut, Múte B. Egede, og naalakkersuisoq for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender, Jess Svane, udtalt til KNR, at fangerne skal melde sig som arbejdssøgende for at få støtte fra kommunen. 

Denne løsning har dog mødt hård kritik fra flere sider. Både politikere, KNAPP og fangerne selv er utilfredse.