Landskassen får senfølger af omikronvarianten: Store summer til hjælpepakker kan give røde tal

I forhold til andre lande, så har Grønland økonomisk set klaret sig ret godt, siden coronaen begyndte i 2020.

Naalakkersuisut præsenterede for eksempel i efteråret sidste år en finanslov for 2022, der ville lande et overskud.

Dengang blev fire partier enige om en finanslov, der forventede et overskud på 7,6 millioner kroner for i år, og et samlet overskud på 107,7 millioner kroner frem til 2025. Der var altså penge på kontoen trods den omfattende pandemi.

Men så kom omikronvarianten i december. Varianten er meget mere smitsom end andre varianter, man har fundet. Og det kan virkelig mærkes i Grønland, hvor der er blevet sat flere smitterekorder i januar.

Det betød også restriktioner for erhvervslivet. Værtshuse og restauranter måtte ikke sælge alkohol i flere uger og skulle holde lukket mellem klokken 22 og 05. Mange måtte også blive hjemme fra arbejde.

Naalakkersuisut kom derfor med tre hjælpepakker, 50-pakken, vinter-pakken og den såkaldte arbejdsmarkedshjælpepakke.

Der er afsat 10 millioner kroner til både 50-pakken og Vinterpakken, og så har Naalakkersuisut afsat 50 millioner kroner til arbejdsmarkedshjælpepakken. I alt er der altså sat 70 millioner kroner til side. Og de bliver taget direkte fra landskassen.

Hvor mange penge der bliver udbetalt af de 70 millioner kroner, er dog endnu uvist – det kommer an på, hvor mange der søger om kompensation.

Landskassen kan godt klare omikron-krisen

Men det kan godt ende med, at landskassens forventede overskud lander i et minus, når året er omme. Selvom det kan blinke rødt på kontoen, er naalakkersuisoq for finanser, Naaja H. Nathanielsen (IA), fortrøstningsfuld:

- Vi kan sagtens håndtere, at der kommer et minus i år, og hvis vi skal være ansvarlige overfor vores lands økonomi, så vil det betyde, at vi så skal være mere påpasselige med, hvordan vi bruger pengene på, i de kommende år.

- Det er klart, at det vil have nogle konsekvenser, men vi kan sagtens klare et underskud i år, og det skal der være råd til, når man står i sådan en pandemi, som er meget svær at forudsige, siger Naaja H. Nathanielsen.

Pengene til hjælpepakkerne kommer nemlig fra Selvstyrets likviditet, altså penge, som Selvstyret har til for eksempel at betale sine regninger, lønninger og til at kunne håndtere en uforudset krise som coronakrisen.

Ifølge den Politisk Økonomisk Beretning, som Naalakkersuisut plejer at fremlægge til Inatsisartut, lå Selvstyrets likviditet på omkring en milliard kroner i april 2021.

- En ting er finanslovene, som jo er det budget man lægger for året, derudover har landskassen har jo midler i form af vores likviditet, og dem kan vi trække på, når vi har sådan en situation, siger Naaja H. Nathanielsen.

- Selvfølgelig påvirker det de kommende år, men det er ikke sådan, at det umuliggør udvikling eller vækst. Der vil stadig være en mulighed for at investere og afsætte midler til nye tiltag. Men det betyder selvfølgelig, at vi skal være ansvarlige.

Hvilke konsekvenser det kan komme til have, er i hvert fald ikke lige til at pege på nu, siger Naaja H. Nathanielsen.

- Lige nu ved vi jo ikke hvad det ender med ved slutningen af året, men vi må forvente at hjælpepakkerne reducerer overskuddet, og at det kan ende med et underskud.

Enden på hjælpepakkerne

Der er stadig omfattende smittespredning med omikronvarianten flere steder i landet. Men smitten er også aftagende i Nuuk og Ilulissat for eksempel. Der er heller ikke flere restriktioner, og landslægen har tidligere vurderet, at vi muligvis er på vej mod enden af pandemien med omikron.

Og Naaja H. Nathanielsen håber, at det også er enden på hjælpepakkerne.

- Det kommer til at bero på en politisk forhandling hvis den her situation kommer til at stå på i en længere tid. Det er dog mit bedste bud lige nu, at vi ser slutningen på pandemien, og derfor er behovet for hjælpepakker ikke massivt i de kommende år. Det ser jeg simpelthen ikke for mig.

- Lige nu er jeg forsigtig optimist og tænker, at det er nok, det sidste år vi ser med hjælpepakker i den her størrelsesorden, siger Naaja H. Nathanielsen.