Laveste fødselstal siden 2. verdenskrig
Sidste år blev der født 761 børn i Grønland. Der er det laveste antal fødsler herhjemme siden anden verdenskrig.
Det skriver Grønlands Statistik, i sin seneste opgørelse for befolkningen i Grønland.
I 2020 var der 865 fødsler.
- Det ser ud til, at det er de 20-30-årige kvinder, udenfor de større byer, som i 2021 udsætter deres første barn, skriver Grønlands Statistik.
Til gengæld er indbyggertallet vokset. Nytårsdag 2021 lyd befolkningstallet på 56.421, mens det et år senere lå på 56.562 personer.
Altså en stigning på 141 mennesker.
En del af forklaringen på, at vi bliver flere, mens fødselstallet er lavt, findes i de seneste års coronapandemi.
Den har nemlig påvirket, hvor mange, der flytter ud af Grønland, og hvor mange, der flytter ind.
Der ses en markant lavere nettoudvandring, end de seneste 30 års gennemsnit, skriver Grønlands Statistik.