Lokalformand i Qaqortoq er meget skuffet over stenbiderpriserne: Det er helt vildt dårligt
- Jeg synes det er helt vildt dårligt. Det kan ikke accepteres.
Det siger Jens Peter Kielsen, der er fisker i Qaqortoq. Han er også formand for den lokale fisker- og fanger forening.
I disse dage er han fuld i gang med at fiske efter stenbidere. Men det er med en dårlig smag i munden.
Utilfredsheden handler om kiloprisen på stenbiderrogn, som KNAPK og Royal Greenland har aftalt.
Fiskeriet skulle havde startet 1. april, men på grund af uenigheder mellem de to parter om kiloprisen kunne fiskeriet ikke åbne.
LÆS OGSÅ KNAPK kunne ikke presse prisen op på stenbiderrogn: Vi var nødt til at acceptere det
Det eskalerede sig til en demonstration i sidste uge, som KNAPK arrangerede, mod Royal Greenland om kiloprisen.
Fisker- og fangerorganisationen sigtede efter 53 kroner i kiloet, mens Royal Greenland ville give 22 kroner.
Efter 18 dages stridigheder kunne de to parter meddele mandag, at de var blevet enige om kiloprisen. Det blev altså til en kilopris på 22 kroner og én krone i bonus.
Det er til stor skuffelse hos fiskeren og lokalformanden i Qaqortoq, Jens Peter Kielsen. Det lykkedes ikke Jens Peter Kielsen og KNAPK at presse prisen særlig meget op.
- Det er måske første gang i historien der opnås et så dårligt resultat i forhandlingerne, siger han.
Vi har regninger der skal betales
Formanden for KNAPK, Nikkulaat Jeremiassen forklarer, at han var nødt til at acceptere dén kilopris, så fiskeriet kunne komme i gang hurtigst muligt, da han mente at fiskerne var trætte af at vente.
Og Jens Peter Kielsen er da også enig om det, selvom han er sur over den aftalte kilopris.
LÆS OGSÅ Stenbiderfisker i demonstration: Hvis ikke prisen hæves, stopper jeg med at fiske
- Vi har jo også regninger at betale og disse regninger skal betales, siger han.
Han tilføjer, at han og fiskerne i Sydgrønland havde håbet på en politisk reaktion om kiloprisen, og foreslog endda, at fiskerne skulle strejke i fem dage. Men de andre fiskere var ved at blive utålmodige.
- De ønsker at fiske og det har jeg selvfølgelig forståelse for, derfor accepterede vi situationen.
Håber på at fiske kvoten op
Det har dog været muligt for KNAPK at presse Royal Greenland en smule i forhold til, hvor mange tons fiskerne kan sælge hos deres indhandlingssteder. Oplægget lød i første omgang på 700 tons, men det er kommet op på 800 tons stenbiderrogn.
- Jeg vil som jeg plejer og det håber jeg, vores medlemmer her vil, gøre vores til at fiske kvoten op, og det afhænger selvfølgelig af vejret og jeg håber fiskeriet bliver tilfredsstillende, siger Jens Peter Kielsen.
I Vestgrønland er der syv forvaltningsområder for fiskeri efter stenbidere, og her er fem af dem åbnet for fiskeri.
Fiskeriet er åbent fra Sisimiut-området til Nanortalik. Fra Sisimiut og nordover er der endnu ikke fastlagt dato for åbning af stenbiderrogn-salget, skriver Naalakkersuisut.
Fiskeriperioden for hvert forvaltningsområde er 60 sammenhængende fiskedage fra startdato eller indtil kvoten er opfisket