Lys i mørket for fangere i Qaanaaq og bygder: Nu modtager de penge
Siden oktober har vintermørke, stormfuldt vejr og manglende islæg betydet, at samtlige fangere og fiskere i Qaanaaq og bygder har været forhindret i at tage på fangst og dermed mistet deres indtægt.
Nu får de dog hjælp fra uventet kant.
Thulefonden har nemlig valgt at støtte samtlige erhvervsfangere og fiskere bosiddende i Qaanaaq og bygder med 5500 kroner. Der er tale om cirka 80 personer.
LÆS OGSÅ Borgmester med kritik: Der skal ydes ekstraordinær hjælp til fangerne i Nordgrønland
- For at undgå at erhvervsfangere går fuldstændigt i stå, besluttede fonden at give støtte til fangerne. Og det er ikke første gang, at fonden giver støtte på baggrund af en dårlig vinter.
- I december 2020 ydede fonden nemlig støtte til fangerne og fiskerne med 5000 kroner. I år er støtten forhøjet med yderligere 500 kroner, siger formanden for Thulefonden, Jens Danielsen.
Klimaforandringer
Thulefonden
Thulefonden blev etableret i 1979 af Namminersornerullutik Oqartussat med henblik på at yde støtte til erhvervsudviklingen i Qaanaaq og bygderne og kultur og miljørelaterede initiativer.
Enkelte personer, grupper eller foreninger kan søge om støtte til fonden.
Fonden bliver blandt andre finansieret af "USAIRFORCE", der yder støtte på baggrund af den amerikanske base i Pituffik, USAIRFORCE giver 1,5 mio. kr. om året til fonden.
Administrationen af fonden blev imidlertid flyttet til Avannaata Kommunia, og består i dag af 7 bestyrelsesmedlemmer fra Qaanaaq og bygder samt borgmesteren og kommunaldirektøren i Avannaata Kommunia.
Dengang oplevede man nemlig de samme tilstande, som man oplever i Nordgrønland i øjeblikket, hvor fangerne ingen indtægter havde i flere måneder.
- Med klimaforandringerne er livsvilkårene blevet meget hårde heroppe på denne årstid. Det er meget vigtigt, at man forstår situationen heroppe.
- Hvis man ikke finder andre løsninger i forhold til situationen, kan befolkningen i Qaanaaq og landets nordligste del forvente, at situationen gentager sig fremover, siger Jens Danielsen.
LÆS OGSÅ Naalakkersuisut opfordrer fangere i Nordgrønland til at melde sig ledige: Møder stor kritik
Thulefondens sekretariat, der hører under Avannaata Kommunia, oplyser, at fangerne og fiskerne kan henvende sig til kommunens erhvervsafdeling i Qaanaaq for at få tildelt Thulefondens støtte.
Yderligere donation
Det er dog ikke kun Thulefonden, der har valgt at støtte fangerne og fiskerne i Qaanaaq og bygder.
Også handicapforeningen ”Tasiunnga” fra Ilulissat har valgt at donere penge til i alt 41 erhvervsfangere og fiskere, hvilket betyder, at de hver især modtager et beløb på 1000 kroner fra handicapforeningen.
LÆS OGSÅ Fangere i det nordligste Grønland kan ikke komme på fangst
Det oplyste formanden for handicapforeningen, Thorkild Jeremiassen, til KNR tirsdag.