Måling i Danmark: Moderaterne er tredjestørst og DF er ude
Moderaterne med den tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen i front er steget eksplosivt i meningsmålingerne, siden valget blev udskrevet for to uger siden.
I den nyeste måling fra Voxmeter foretaget for Ritzau står partiet til at få 9,2 procent af stemmerne, hvis der var valg i morgen. Det giver partiet 17 mandater.
LÆS OGSÅ Folketingsvalg: IA holder dør på klem for Løkke som statsminister
For bare en måned siden lå Moderaterne under spærregrænsen med 1,8 procent af stemmerne.
Til gengæld står Dansk Folkeparti nu til at komme under spærregrænsen med 1,8 procent af stemmerne.
Nordatlanten har før afgjort valg
Ved valget i 1998 var det de nordatlantiske vælgere, der afgjorde det danske folketingsvalg.
Faktisk var det kun 176 færøske stemmer, der afgjorde, at Venstre-formanden Uffe Ellemann-Jensen tabte statsministerposten til Poul Nyrup Rasmussen (S).
Det var også lige ved at være tilfældet i 2015, hvor alle fire nordatlantiske mandater blev røde. Daværende Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen fik kun lige nøjagtig sejren med 90 mandater mod 89 mandater.
Partiet har igennem flere måneder været faretruende tæt på spærregrænsen på to procent. Men det er først i valgkampen, at Voxmeter-målinger sender partiet ud af Folketinget.
Første gang var 7. oktober, hvor partiet stod til 1,7 procent.
Færøerne og Grønland bliver afgørende
Målingen viser desuden, at rød blok lige nu har et markant forspring med 87 mandater, mens blå blok står til at få 71 mandater.
Men ingen af blokkene kan altså alene tælle til 90. Selv med Moderaternes mandater kan blå blok ikke mønstre et flertal.
Derfor kan de fire nordatlantiske mandater - to fra Færøerne og to fra Grønland - ifølge den nyeste måling få en afgørende betydning for valgets udfald.
Ifølge målingen fra Voxmeter er Inger Støjberg og hendes nystiftede parti, Danmarksdemokraterne, ved at miste pusten.
Fra at have været oppe på 11,2 procent i starten af august står den tidligere udlændinge- og integrationsministers parti til 7,4 procent.
LÆS OGSÅ Statsministerkandidat bekræfter at have kaldt Grønland for Afrika på is
Også De Konservative fortsætter ned. Da formand Søren Pape Poulsen 15. august meldte sig på banen som statsministerkandidat, stod partiet til over 13 procent og var på størrelse med Venstre.
Kort efter han havde meldt sit kandidatur, fik partiet et rygstød og var i en enkelt måling oppe på 16,5 procent af stemmerne.
Siden har Søren Pape Poulsen haft flere skadelige personsager. Blandt andet har det vist sig, at hans nu tidligere ægtefælle har fortalt usandheder, som den konservative formand har fortalt videre i offentligheden.
Senest har han undskyldt for at have talt nedsættende om Grønland, efter at han angiveligt som justitsminister har kaldt Grønland for "Afrika på is".