Múte B. Egede om kommende klimastrategi: Vandkraft bliver vigtigt
Vedvarende energi fra vandkraft får en afgørende rolle i Naalakkersuisuts kommende klimastrategi.
Det fortæller formanden for Naalakkersuisut, Múte B. Egede.
Grønland skal nemlig gå efter at udvikle og udnytte landets vandkraftspotentiale til mere grøn energi.
- Et element bliver, at vi skal udvikle vore energisektor til at udnytte vores store vandkraftspotentiale, så vi kan udnytte vandkraftsenergi kommercielt og globalt, hvor den er eftertragtet, siger Múte B. Egede til KNR.
Det var i tirsdags, at han og statsminister Mette Frederiksen underskrev en hensigtserklæring om finansiering til vandkraftværker i Grønland.
Det er et projekt, der skal være med til at øge andelen af vedvarende energi her i landet.
Sådan kan Grønland finansiere nye vandkraftprojekter
Naalakkersuisut kan tage et lån på max 3,1 milliarder kroner til de nye vandkraftprojekter på det internationale lånemarked med Danmark som støtte.
Alternativt kan Grønland vælge at låne pengene direkte fra Danmark.
Det fremgår af den hensigtserklæring, som Danmark og Grønland er blevet enige om i denne uge.
Vandkraftprojektet omfatter, at Buksefjordsværket, der leverer el og varme til Nuuk, skal udvides. Derudover skal et nyt vandkraftværk også forsyne Aasiaat og Qasigiannguit.
Når de nye vandkraftværker er klar, vil det øge andelen af grøn energi leveret af Nukissiorfiit fra 70 procent til 90 procent.
Der er dog stadig lang vej til, at det samlede energiforbrug primært kører på vedvarende kilder.
De seneste offentlige opgørelser over landets energiforbrug viser, at cirka 80 procent af det kommer fra fossile kilder som diesel, benzin og olie.
Det betyder helt konkret, at Buksefjordsværket, der leverer el og varme til Nuuk, skal udvides. Derudover skal et nyt vandkraftværk også forsyne Aasiaat og Qasigiannguit.
Når de nye vandkraftværker er klar, vil det øge andelen af grøn energi leveret af Nukissiorfiit fra 70 procent til 90 procent.
- Det vigtigste bliver større udnyttelse af vedvarende energi, og mindske forureningen af miljøet, siger Múte B. Egede om den kommende strategi.
Parisaftalen er første skridt
Naalakkersuisut har tidligere meldt ud, at Grønland skal tiltræde Parisaftalen.
Det var noget, som også blev bemærket og rost fra den danske statsminister Mette Frederiksen.
- Jeg synes, det er helt fremragende, at det nye Naalakkersuisut har besluttet sig for at træde ind i Parisaftalen, så vi kan kæmpe sammen i rigsfællesskabet, sagde Mette Frederiksen onsdag under sig besøg i Ilulissat.
LÆS OGSÅ Mette Frederiksen og Múte B. Egede omgivet af knirkende isbjerge: Klimaforandringerne skal tackles
Spørgsmålet om at gå med i Parisaftalen er dog noget, som Inatsisartut først skal tage stilling til, før det kan blive en realitet. Det er noget, som politikerne skal behandle på den kommende Forårssamling her i marts og april.
Først herefter vil Grønland fastsætte nogle konkrete mål på klimaområdet.
- Når Parisaftalen er lovgivningsmæssigt på plads, tager vi nogle skridt på lignende vis, som andre lande har taget, siger Múte B. Egede.
Han understreger, at den kommende strategi skal laves i samarbejde med blandt andre erhvervslivet.
Selvom der ikke er nogle juridisk bindende krav til landene i Parisaftalen, er ambitionen at holde den globale temperaturstigning under 2 grader før industrialiseringen og arbejde for at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader.
