Mand er tilbageholdt for drabsforsøg på kvinde i Aasiaat
To mænd er blevet fremstillet lørdag og tilbageholdt for vold.
Det handler om en sag fra Nuuk og en sag fra Aasiaat.
En 33-årig mand udsatte tidlig morgen lørdag angiveligt en kvinde for drabsforsøg på et værtshus i Aasiaat.
Det oplyser Preben Kleist vagtchef ved Grønlands Politi til KNR.
Kvinden blev efterfølgende kørt på sygehuset.
- Vi har ingen tilbagemelding fået om hendes tilstand, siger Preben Kleist.
Manden blev lørdag fremstillet og tilbageholdt i 20 dage.
Politiet mente først, at der var tale om grov vold, men efter nærmere undersøgelser blev manden sigtet for drabsforsøg.
I sagen i Nuuk blev en 28-årig mand lørdag tilbageholdt for grov vold.
Det handler om en episode på en privatadresse i Nuuk, hvor den 28-årige angiveligt skulle have udsat en anden mand for grov vold. Det skete fredag aften.
Manden blev tilbageholdt i 26 dage.
Politiet efterforsker begge sager.