Naleraq positiv over hensigtserklæring
Øget selvforsyning er nødvendigt for at danne sin egen stat.
Det siger Jens Napaattooq, der er politisk ordfører i Naleraq. Han er yderst tilfreds med den hensigtserklæring, som Múte B. Egede (IA), der er formand for Naalakkersuisut, og statsminister Mette Frederiksen underskrev i tirsdags.
Hensigtserklæringen betyder, at Naalakkersuisut med støtte fra Danmark kan tage et lån på højst 3,1 milliarder kroner til nye vandkraftprojekter på det internationale lånemarked - eller at Grønland kan låne pengene fra Danmark.
LÆS OGSÅ Danmark rækker hånden ud til Grønland: Vil garantere milliardlån til vandkraft
- I Naleraq finder vi det vigtigt at øge Grønlands selvforsyning. En øget selvforsyning er nødvendig på vores vej til statsdannelse. Derfor er vi stolte over det, som formand for Naalakkersuisut har udrettet, siger Jens Napaattooq.
Naleraq sidder i koalition med IA.
Stor mængde solarolie
Et lån på 3,1 milliarder er ikke småpenge - og Grønland har dem ikke selv. I november sidste år vedtog et flertal i Inatsisartut, at Buksefjordsværket, der leverer el og varme til Nuuk, skal udvides. Et nyt vandkraftværk skal også forsyne Aasiaat og Qasigiannguit. Pris: Cirka 3,1 milliarder kroner.
LÆS OGSÅ Atassut og Demokraatit vender tomlen op for dansk hjælp til vandkraft
Og nu garanterer Danmark altså for et lån. Naleraq ser det det dog som en investering i sig selv:
- Hvis vi ser på den enorme mængde solarolie, vi ikke længere vil skulle importere, så viser Naalakkersuisuts beregning en besparelse på over tre milliarder kroner i en periode på 80 år, siger Jens Napaattooq.
- Det giver en bedre fremtid for samfundet, og det er en investering i vores efterkommere, fortsætter han og henviser til Naalakkersuisuts samfundsøkonomiske konsekvensvurdering.
Noget andet end lufthavnspakken
Da Grønland i 2018 hentede medfinansiering til lufthavnspakken af Danmark, trak Naleraq sig fra den daværende koalition. Den danske stat fik en del af ejeskabet ved den investering.
Ifølge Jens Napaattooq er situationen nu en helt anden end dengang.
- Danmark fik dengang et stort medejerskab. De fik ikke mindst vetoret, selvom de kun havde to medlemmer i bestyrelsen. Der var en stor magt fra dansk side, og vi blev bundet yderligere fast i noget, som vi i mange år havde arbejdet på at forlade. Det var vi meget imod.
