Nyt studie: Mange i Grønland har øget risiko for blodpropper
En undersøgelse af mere end 4.000 voksne grønlændere viser, at mange i Grønland er disponeret for forhøjet kolesterol. Det høje kolesteroltal er genetisk bestemt, hvorfor det især er folk med inuit-baggrund, der har større risiko for blodpropper, end i vestlige befolkninger.
Ifølge Marit Eika Jørgensen, der er overlæge og professor ved Steno Diabetes Center Grønland, så gør den nye opdagelse, at sundhedsvæsenet skal være endnu mere opmærksom på, hvem der har et højt kolesteroltal:
Alle mennesker har kolesterol i kroppen, da det er helt afgørende for vores fordøjelse.
Det er først et problem, hvis man har for store niveauer af LDL-kolesterol, også kaldet det ”farlige kolesterol”, da det kan sætte sig som aflejringer i vores blodkar. Sker det, så stiger risikoen for åreforkalkning og dermed sandsynligheden for blodpropper i for eksempel hjernen eller hjertet.
- Normalt forbinder vi forhøjet kolesterol med ældre personer, rygere og folk med et højt blodtryk. Men her har vi at gøre med næsten en tredjedel af alle grønlændere, som har en arveligt betinget risiko for at få høj kolesterol, siger Marit Eika Jørgensen.
LÆS OGSÅ Novo Nordisk Fonden giver 382 millioner kroner til diabetescenter i Nuuk
Når sundhedsvæsenet møder en borger, som har et for højt kolesteroltal, så skal man altså fremover være opmærksom på, at deres børn og søskende også kan have forhøjet kolesterol på grund af deres arvemasse.
Tilfældigt, at det rammer inuit
Det er oplagt at få den tanke, at der findes en naturlig forklaring på, hvorfor det høje kolesteroltal er blevet nedarvet blandt inuit. Måske det har været en fordel i det kolde klima, hvor kosten har været særdeles fedtholdig?
Spørger man Marit Eika Jørgensen, så er der dog intet, der tyder på, at det er tilfældet:
- Vi tror, at det er en tilfældighed, at det er nedarvet. I det traditionelle samfund har man ikke haft en fordel af forhøjet kolesterol, siger hun.
Hos folk, der nedstammer fra Europa, findes det arvelige forhøjet kolesterol kun hos mindre end en procent af befolkningen.
Kommer ikke til at vælte sundhedsvæsenet bagover
Ifølge Marit Eika Jørgensen er det grønlandske sundhedsvæsen allerede godt rustet til at håndtere patienter med forhøjet kolesterol.
Derfor bliver det ikke en voldsom belastning for sundhedsvæsenet at håndtere de nye patienter:
- Det er relativt billigt at undersøge og behandle for forhøjet kolesterol. Er vi mere opmærksomme, sparer vi jo også en medborger for en blodpropsygdom, som både er belastende for den enkelte og sundhedsvæsenet. Den ekstra indsats kommer virkelig til at betale sig på langt sigt, siger Marit Eika Jørgensen.
LÆS OGSÅ Nyt forskningsprojekt: Hjerter i Grønland skal undersøges
Får man konstateret forhøjet LDL-kolesterol, skal man ligesom alle andre forsøge at spise sund og dyrke motion.
De fleste der har arveligt betinget forhøjet kolesterol, vil dog også have brug for medicinsk behandling, som er både effektiv og uden de store bivirkninger, forklarer Marit Eika Jørgensen.
Forskningsprojektet er lavet i et samarbejde mellem Steno Diabetes Center i Grønland og København, Københavns Universitet og Syddansk Universitet.
