Oprydning efter olieudslip i Maniitsoq er næsten færdigt

Brandvæsnet mistænker stadig, at forurening kommer fra en tank på land.
Brandvæsnet spredte skum ud over havnen i Maniitsoq. Foto © : KNR
30. maj 2022 12:11

Oprydningsarbejdet efter olieudslippet i Maniitsoq er ved at være færdigt.

Brandvæsnet har arbejdet målrettet efter at få fjernet dieslen fra vandet i havnen, som de i første omgang ikke vidste, hvor kom fra.

Dog fik beredskabschef i Qeqqata kommunia, Ole Kreutzmann, en mistanke til, at lækket måtte komme fra en nedgravet tank på land, og nu virker det til, at den mistanke er blevet bekræftet.

- Vi er ikke 100 procent sikre, men vi har fundet en åben tank, som har været åben i lang tid. Vi er i gang med at lave udsugninger derfra for at samle det, vi kan, siger Qillaq Jørgensen, der holdleder ved brandvæsnet i Maniitsoq.

LÆS OGSÅ Olieudslip i Maniitsoq kommer måske fra en nedgravet tank

Tanken er placeret bag ved den store fiskefabrik ved havnen, fortæller han.

Nu er brandvæsnet i gang med den sidste oprydning. Efter de har suget det olie fra tanken, som de kan, vil de lukke den. Og så skal det sidste samles op fra havnen.

- Vi skal lige blive færdig med opsugningen. Vi fortsætter med at samle olie op fra havet. Der er meget lidt tilbage af det, der skal samles op i området ved skolen, siger Qillaq Jørgensen.

Skolen lukkede på grund af lugt

I sidste uge sendte skolen i Maniitsoq, Atuarfik Kilaaseeraq, eleverne hjem, fordi lugten fra olieudslippet var så slemt.

Skolen ligger nemlig lige ved siden af havnen.

LÆS OGSÅ Skoleelever sendt hjem i Maniitsoq på grund af lugt fra dieseludslip

Dog blev lugtgenerne mindre efter et par dage ifølge Qillaq Jørgensen.

- I de første dage var lugten meget voldsom. Vejret var jo godt, og der var solskin. Men nu er den dårlige lugt mindre, fordi vi har arbejdet hårdt på at opsamle dieslen, fortalte han i sidste uge til KNR.

10. klassernes eksamener blev også udskudt, men eleverne skulle vende tilbage på Atuarfik Kilaaseeraq i dag.