Over 100 nye smittede i Nuuk

Der er konstateret 115 nye smittede med coronavirus heraf 101 i Nuuk. Det samlede antal smittede falder dog.
Testcentret i Nuuk bliver flittigt brugt i disse dage. Foto © : KNR
31. december 2021 16:44

Siden i går den 30. december er der konstateret 115 nye smittede med covid-19.

Der mangler dog fortsat at blive analyseret tests fra i går.

Det oplyser Landslægeembedet i den seneste smitteopgørelse.

- Ved årets sidste opgørelse er der fundet 115 nye smittede, heraf 101 i Nuuk, ni i Kangerlussuaq, tre i Ilulissat og en i Aasiaat, skriver Landslægeembedet og fortsætter:

LÆS OGSÅ Rekordmange podninger giver længere svartid på coronatests

- Der er dog fortsat tests fra den 30. december 2021, som endnu ikke på opgørelsestidspunktet er færdige.

En samlet opgørelse ventes færdig i morgen.

Selvom smitten altså stadig stiger støt, så er der én mindre indlagt med covid-19. Det betyder, at der nu er to indlagte i hele landet.

Lige nu er der 346 aktivt smittede. Det er 60 færre end i går.