Overenskomsterne for de offentligt ansatte skal forsimples
I 2020 nedsatte den daværende Naalakkersuisut en Overenskomstkommission, der skulle forsimple og slanke de mange forskellige overenskomster, som sætter rammerne for de offentligt ansatte i Grønland.
Efter knap to års arbejde er kommissionen nu klar med en betænkning, hvor de peger på 32 anbefalinger, som på sigt skal forbedre det offentlige overenskomstsystem.
LÆS OGSÅ Overenskomstskommission skal forenkle i junglen af overenskomster
Flere forhandler sammen
Kommissionen anbefaler blandt andet, at der oprettes forhandlingsfællesskaber mellem fagforeningerne. Tanken er, at flere fagforeninger forhandler i fællesskab, så overenskomsterne bliver mere ens og antallet af forhandlinger færre.
Det forklarer formand for kommissionen, Martha Labansen til et pressemøde fredag:
- Fagforbundene opfordres til at gå bort fra at hver enkelt fagforbund udfører sin egen overenskomstforhandling. De vil gerne arbejde på at gå bort fra den måde forhandlingerne køres på i dag, og vil være med til at etablere et forhandlingsfælleskab.
Det offentlige overenskomstsystem reguleres af de aftaler, som er indgået mellem arbejdsmarkedets parter.
Arbejdsmarkedets parter er de organisationer, der repræsenterer arbejdsgiverne (Selvstyret og kommunerne) og arbejdstagerne (15 forskellige fagforeninger).
I øjeblikket er der 18 hovedaftaler, 47 overenskomster og 200 individuelle aftaler, som gælder for 11.400 fuldtidsstillinger.
Et forhandlingsfællesskab kunne for eksempel etableres med fokus på pædagogisk personale.
Her er flere forskellige faggrupper repræsenteret af forskellige fagforeninger, men deres kommunale arbejdsplads er ofte den samme. Her vil man altså potentielt kunne spare ressourcer på at gå sammen under forhandlingerne, i stedet for at tage dem individuelt.
Uvildig mægler, når forhandlingerne går i hårknude
Efter islandsk inspiration anbefaler kommissionen, at der etableres en ny uafhængig institution, der blandt andet skal træde til, når der er behov for en neutral tredjepart i en mæglingssituation, når en forhandling er ved at gå i hårknude.
Institutionen skal kaldes en Landsmægler, som udpeges af Naalakkersuisut på indstilling fra arbejdsmarkedets parter.
Landsmægleren skal etableres ved lov og finansieres af landskassen.
Danske fagforeninger bør være i Grønland
En tredje anbefaling fra kommissionen går ud på, at de fagforeninger, der er en del af det grønlandske offentlige overenskomstsystem, også skal være at finde i Grønland.
Det er kun delvist tilfældet i dag, hvor enkelte faggruppers fagforeninger ikke er repræsenteret i Grønland.
Som reglerne er i dag, kan man ikke tvinge fagforeningerne til at være fysisk tilstedet i Grønland, men det er stadig kommissionens anbefaling, at fagforeninger der forhandler overenskomster i Grønland, bør arbejde aktivt for at sikre sin tilstedeværelsen.
Implementeres ikke hen over natten
Overenskomstkommissionens anbefalinger skal efter planen implementeres hen over de kommende fem år.
Mens enkelte anbefalinger relativt nemt kan blive implementeret med det samme, er der også anbefalinger, som vil føre til væsentlige ændringer af overenskomstsystemet, hvorfor det vil kræve en del forberedelse, før de kan implementeres.
I første omgang vil betænkningen blive overgivet til Naalakkersuisut, der skal tage stilling til, hvad der herfra skal ske.
