Politi efterlyser 24-årig mand fra Aasiaat
Grønlands Politi efterlyser 24-årige Hans Petersen fra Aasiaat, som sidst er set natten til lørdag.
Det meddeler politiet i en pressemeddelelse.
Hans Petersen blev meldt savnet af sin familie i lørdags 15. oktober klokken 22.47. Familien havde ikke set ham eller hørt fra ham, siden den 24-årige forlod sit kollegie i byen lørdag morgen cirka klokken 04.
Ifølge politiet var Hans Petersen i ”en nedtrykt tilstand”.
Lige siden lørdag aften har politiet ledt efter den 24-årige, men uden held. Derfor beder ordensmagten nu folk i Aasiaat om at lede i skure, udhuse og lignende.
Hans Petersen er 165-170 centimeter høj, han har kort sort hår, og han blev sidst set iført en sort kasket, mørkeblå Arc’teryx-frakke, hvid trøje med gult print og sorte bukser.
Hvis du har set ham, så kan politiet kontaktes på telefonnummer 70 14 48.