Politiet indstiller eftersøgning af savnet mand i Nuuk
Grønlands Politi har i mere end en uge ledt efter den 32-årige mand Amos Martin Jonassen fra Nuuk. Han blev 12. december meldt savnet af sin familie.
Politiet har fået hjælp af en stor gruppe frivillige, som har afsøgt store dele af Nuuk og omkringliggende områder, men Amos Jonassen er ikke blevet fundet.
LÆS OGSÅ Frivillige leder efter efterlyst og savnet mand
Derfor har politiet valgt at indstille eftersøgningen. Det skriver Grønlands Politi i en pressemeddelelse.
De pårørende er underrettede.
- Politiet vil gerne takke for alle henvendelserne og de mange frivillige, der har bidraget til eftersøgningen, skriver politiet.