Redaktør: Her er tre nedslag i ellers ukonkret aftale mellem IA og Siumut
Tre punkter er nogenlunde konkrete. De øvrige 11 er ikke konkrete overhovedet.
Det vurderer Jens Thorin, der har været redaktør på radioavisen i 11 år, og som har fulgt grønlandsk politik i mange år.
- Aftalen er ikke særlig konkret på ret mange områder, siger han.
Siumut og IA har nu et flertal i Inatsisartut med 22 ud af 31 pladser.
De to partier har siddet i koalition sammen tidligere. Det var i 2016-2018. Naleraq var også med.
I 2020 var der valg. Naleraq og IA gik i koalition og satte sig på 16 af de 31 pladser. Atassut var støtteparti.
Ataasut trak sig i november sidste år.
Nu får Siumut fire pladser i Naalakkersuisut. Siumut får også formandsposten i Inatsisartut - den har Hans Enoksen fra Naleraq i dag.
Indtil i dag sad Naleraq på tre pladser i Naalakkersuisut.
Faktisk er der punkter i aftalen, som ifølge Jens Thorin virker som en gang øregas. For eksempel det her:
- I respekt for gældende Inatsisartut-love samt at sikre, at departementerne forvalter i henhold til disse samt at sikre, at opfylde borgernes ønske gennem afgivelse af deres stemmer.
- Hvad betyder det? Betyder det, at man ikke har respekteret Inatsisartuts love, eller har departementerne ikke forvaltet på grundlag af lovgivningen?, spørger han retorisk.
LÆS OGSÅ Overblik: Det vil det nye naalakkersuisut
Der er dog konkrete udsagn: Med den nye koaltionsaftale er spørgsmålet om uranudving parkeret ligeså længe, den nye koalition består.
- Uranspørgsmålet skal fortsætte på det grundlag som eksisterer i dag, og hvis der skal ske ændringer i den henseende, skal det ske på grundlag af en folkeafstemning.
IA og Naleraq gik for et år siden til valg på, at uranudvinding ikke må blive en realitet. Det fik partiet stor opbakning til fra vælgerne, og i dag er der et reelt forbud mod at udvinde uran i Grønland.
Siumut var bare slet ikke enige i den modstand. Det var Demokraatit heller ikke.
- Siumut har dermed slugt en kæmpestor kamel, siger Jens Thorin.
- Siumut har blandt andet argumenteret med, at forbud mod uranudvinding vil sætte en stopper for erhvervsudfviklingen i Sydgrønland. Uranforbuddet stopper nemlig muligheden for udvinding af sjældne jordarters metaller i Kuannersuit, hvor der er forekomst af uran.
En luns med Parisaftalen
I koalitionsaftalen står der:
- Der skal ske en analyse om Parisaftalens konsekvenser for samfundet. Den præsenteres tidligst til Inatsisartuts efterårssamling i 2022 for afgørelse.
Siumut har afvist at deltage i sidste års finanslovsforlig, fordi partiet var imod, at Parisaftalen var omtalt i forliget.
Partiet savnede informationer om, hvilke konsekvenser Parisaftalen får for landets industri og økonomi. Så det har Siumut altså fået skrevet med ind i koaltionsaftalen.
- Siumut taber i uranspørgsmålet men får en luns i forhold til Parisaftalen, siger Jens Thorin.
LÆS OGSÅ Siumut-formand: Koalitionsforhandlinger begyndte i weekenden
- Vores grønne omstilling er ikke så fremskreden som i de øvrige veludviklede lande. Vi har vandkraftværker. Men hele vores transportsystem er baseret på motorer, der kører på olie. Men der er ikke formuleret nogen retning i forhold til, hvad Grønland skal eller ikke skal i koalitionsaftalen.
Det grønlandske sprog
- Det grønlandske sprog skal have forrang i Grønlands Selvstyres virke, står der i aftalen.
- Det bliver spændende at se, hvordan denne politik skal komme til udtryk. Der er efterhånden mange grønlandsksprogede akademikere i centraladministrationen, men de er langt fra nok til at dække behovet, siger Jens Thorin.
- Meget af det lovforberende arbejde foregår derfor stadig på dansk. Færingerne er langt fremme i brugen af eget sprog i centraladministationen og for eksempel i medierne, hvor der ikke er meget dansk. Men der er også mange akademisk uddannede færinger.
- Det er nyt – eller gammelt - hjertensbarn fra Siumut. Men hvordan det skal blive til virkelighed, står der ikke noget om.
Fiskeriloven
Ingen koalitonsaftale uden fisk. Og her lader aftalen meget tilbage at ønske, mener Jens Thorin.
Der står:
- Arbejdet med den kommende fiskerilov skal fortsættes i tæt samarbejde med borgerne og de implicerede, står der i aftalen.
Og det er ifølge Jens Thorin en ret slap formulering.
- Det ville være klogt at formulere hvilken retning, det arbejde skal have. Hvad er det vigtigste? Skal biologisk bæredygtighed vægtes højt, eller skal befolkningens nuværende indtjenings- og beskæftigelsesmuligheder vægtes højt? Det står der intet om, siger han.
LÆS OGSÅ Ny koalition med IA og Siumut: Ja, vi har været uenige i mange år - men nu skal vi se fremad
- Siumut og IA har historisk længe være uenige om landets vigtigste erhverv. Mens IA har slået sig på biologisk bæredygtighed, har det for Siumut været vigtigt, at mange skal have adgang til det økonomisk givtige erhverv. Med andre ord: Hver gang en kvote blev brugt op, blev der uddelt en ny, selvom det er i strid med biologernes anbefalinger.
- Det bliver et stridspunkt internt i koalitionen. Der står heller ikke noget om Fiskerikommissionens anbefalinger til en ny fiskerilov. Det er bemærkelsesværdigt. Det er jo et kæmpe arbejde, der er i gang, og store dele af erhvevet står bag anbefalingerne. Så det kan godt undre, at de ikke er nævnt.
