Tartupaluk: Demokrater og Atassut bakker op mens Naleraq afventer aftaleteksten

Atassut og Demokraterne er tilfredse med grænsesætningen i den omstridte ø, Tartupaluk. Naleraq først vil kigge nærmere på aftalens indhold, før de tager stilling.
- Der er vi nødt til at afvente, hvad Naalakkersuisut gør. Det man så normalt gør, det er at man viser aftalen på skrift til sit bagland, det vil sige Inatsisartut - det er det her, der skal ske. så det forventer vi sker, men vi har ikke set noget endnu, siger Pele Broberg (Naleraq).
17. juni 2022 13:39

I tirsdags underskrev formanden for Naalakkersuisut Muté B. Egede, den danske udenrigsmininister Jeppe Kofoed og den canadiske udenrigsminister Mélanie Joly, en historisk grænseaftale mellem Danmark og Canada, der afslutter 50 års fredelige kamp om Tartupaluk.

Pele Broberg fra Naleraq siger at Naleraq grundlæggende er tilfreds med aftalen:

- Hvis du kigger på aftalen, som ser ud til at stamme fra det, som jeg lavede sidste år, det er at vi få et meget større havområde syd for Grønland, som rent har noget fiskeri, har naturressourcer, som betyder noget for vores udvikling. Så det er - Give & Take - som det hedder. Så grundlæggende at vi laver en aftale, uden væbnede konflikter, det kan man kun være tilfreds med.

Pele Broberg siger ,at hans parti dog ikke har modtaget aftalens skriftlige indhold endnu, og vil først tage stilling når de har set den.

- Der er vi nødt til at afvente, hvad Naalakkersuisut gør. Det man så normalt gør, det er at man viser aftalen på skrift til sit bagland, det vil sige Inatsisartut - det er det her, der skal ske. så det forventer vi sker, men vi har ikke set noget endnu.

De borgerlige partier er tilfredse

Derimod er Demokraterne tilfreds med den nye grænseaftale. Det siger Demokraternes formand Jens-Frederik Nielsen.

- I udgangspunktet er vi positive hos Demokraterne overfor aftalen om, at man endelig har fået en løsning om at grænsesætte Tartupaluk. Det er et arbejde vi selv har været meget aktive i, da vi sad i regering sidste gang. Vi nåede ikke at gøre det færdigt, vi er glade for at det er færdigt nu, så begge sider at, sagen kan se fremad og har en klar grænsesæt.

Jens-Frederik Nielsen ser en stor fordel i, at der er sket en afklaring i hele spørgsmålet om hvem, der ejer havbunden, hvor der kan være en rig undergrund:

- Det spørgsmål, det er nu udryddet. I forhold til erhvervsudviklingen og i forhold til, hvem der har retten til undergrunden, i forhold til, hvem der har retten til farvandet på hver sin side, det er nu et spørgsmål, som er løst, så man kan nu se fremad og udnytte det på den bedste måde, siger Jens -Frederik Nielsen. Det andet borgerlige oppositionsparti Atassut er også tilfreds med grænseaftalen, siger formand for Atassut, Aqqalu Jeremiassen. 

- Det kommer an på, hvordan vi kommer til at bruge den. Men før i tiden, det plejer at være sådan at, hvert eneste år, har man skiftet flaget, men nu delte man jo øen. Og, hvis erhverv eller angående råstoffer, så ved man jo, hvor grænsen er - det er vores område, fra nu af.