Tidligere eksperimentbarn om erstatning: Det var på tide, at de erkendte fejl
- Jeg synes det er på tide, at de anerkendte den fejl der blev sket for mange år siden.
Det siger Kristine Heinesen. Hun er et af de seks eksperimentbørn, der er tilbage.
Eksperimentbørnene
De 22 eksperimentbørn blev sendt til Danmark fra Grønland i 1951.
De havde hovedrollen i et opdragelsesforsøg, hvor målet var at gøre børnene mere danske, så de kunne vende tilbage til Grønland som rollemodeller.
Men da de kom hjem igen, havde de glemt deres sprog og måtte ikke bo hos deres familier. I stedet blev de placeret på et børnehjem i Nuuk.
6 af de 22 lever i dag. De er omkring 80 år.
I 2020 gav den danske statsminister Mette Frederiksen for første gang en officiel undskyld på vegne af Danmark til de såkaldte "eksperimentbørn".
LÆS OGSÅ Eksperimentbørn får 250.000 kroner i erstatning fra staten
Og nu bliver undskyldningen så fulgt op med 250.000 kroner til hver af de seks nulevende grønlændere.
Kristine Heinesen fortæller, at hun fik det at vide i fredags sidste uge af sin advokat om erstatningen.
- Det har jo været en lang kamp, sej kamp. Men det har glædet mig, at de kunne anerkende det nu, efter så mange år den fejl, de har lavet, siger hun.
Undskyldningen var vigtigst
Erstatningen kommer, efter de seks personer har anlagt sag mod den danske stat, da de mente, at flytningen til Danmark i 1951 var en krænkelse af blandt andet deres ret til privat- og familieliv.
Erstatningen dækker over et forløb, hvor i alt 22 grønlandske børn i 1951 blev sendt fra deres familier og sejlet til Danmark for at opdrage dem dansk. Formålet var at skabe en dansktalende elite, som skulle gavne Grønlands udvikling.
Børnene var i alderen fire til ni år. Men ingen kom retur til deres familier. I stedet kom de på børnehjem i Grønland og i plejefamilier.
LÆS OGSÅ Tidligere eksperimentbarn om erstatning: Det krævede en god flaske rødvin til maden
Kristine Heinesen fortæller, at hun ikke har prioriteret at få erstatning, derimod har det været vigtigst for hende at få en undskyldning.
- Jeg er også glad for de andres vegne, fordi de havde jo gerne vil have erstatning, for mig var pengene jo ikke det, der var det vigtigste, det vigtigste for mig var undskyldningen. Jeg sender også en tanke til dem der ikke er her mere, det er jo syndt, at de ikke kan opleve den store dag, at vi får den erkendelse, fortæller hun.
Pengene vil hun måske bruge til at rejse til Grønland.
- Jeg har tænkt mig at komme til Nuuk her til sommer, der har jeg ikke været længe.
