Tre brud på linjen til vandkraftværk får Nuuk på nødstrøm tirsdag
I dag kommer Nuuk igen til at køre på nødstrøm.
Det sker, fordi Nukissiorfiit skal reperere transmissionslinjen mellem byen og vandkraftværket i Buksefjorden.
Der er nemlig konstateret yderligere overfladiske brud på linjen, som allerede er beskadiget.
Det skriver forsyningsselskabet i en pressemeddelelse.
De tre brud var ikke synlige ved sidste reperation af kablet, fordi de var dækket af et tykt lag is, som nu er væk.
Nukissiorfiit forventer dog ikke, at hverken bruddene eller arbejdet med at reperere dem på nuværende tidspunkt giver anledning til strømafbrydelse.
LÆS OGSÅ Nu vil Finansudvalget granske Nukissiorfiits behov for penge
I slutningen af november og starten af december var Nuuk ramt af omfattende strømsvigt, der gentog sig over flere dage.
Den største afbrydelse varede i omkring 18 timer og mørklagde Nuuk. Dengang var det også en fejl på transmissionslinjen, der mørklagde byen.
Men her i dag den 21. december, der i forvejen er årets mørkeste dag, forventer forsyningsselskabet, at lyset og strømmen vil holde.
Nukissiorfiit opdagede de tre nye brud på linjen ved et rutinetjek af transmissionslinjen.
LÆS OGSÅ Nukissiorfiit advarede mod huller i forsyningssikkerheden i foråret
Hver 14 dag bliver en helikopter sendt i luften for at undersøge, om alt er, som det skal være. Og det var det så ikke, viste det sig igår.
Forsyningsselskabet fortsætter med at holde godt øje med indtil det brud, der forsagede den omfattende strømafbrydelse, er helt fikset.
Det sker formentlig først i sommeren 2022.