Jerry Laisa: Hjertet bliver fyldt op, når man mødes med andre trommedansere
I denne uge har Katuarpalaaq, trommedansfestivalen, været fuld i gang i Nuuk.
Den sluttede lørdag, og for deltagerne har det været en fantastisk begivenhed.
Det fortæller Jerry Laisa på 26 år fra Nunavut i Canada.
I Nunavut er der blevet færre og færre trommedansere, og derfor er det en kæmpe begivenhed for ham at være med til festivalen i Grønland.
LÆS OGSÅ Canadiske Keenan tog arven op fra sin oldefar: Trommedans gør os unikke
- Det fylder virkelig mit hjerte at mødes med så mange andre trommedansere. Det er en dejlig følelse, siger han.
Han har mødt andre trommedansere fra Alaska, Nunavut og her fra Grønland.
Også for Inukitsoq Sadorana fra Qaanaaq har det været en uforglemmelig uge.
- Jeg har selvfølgelig rejst rundt i Grønland i forbindelse med min trommedans. Men at mødes med så mange andre, som jeg kunne sparre med, og som forstår én, er en følelse, der gør, at man føler sig rigere, siger han.
Inukitsoq Sadorana begyndte at spille trommedans i 1990´erne. Foto: Marie Kuitse/KNR
Trommedansfestivalen startede mandag og fortsatte frem til lørdag i Kulturhuset Katuaq i Nuuk.
Jerry Laisa fortæller, at han har været bekymret for, at trommedans med tiden vil blive glemt. Men efter mødet med alle de andre i Nuuk, er bekymringen blevet mindre:
- Jeg har fundet ud af, at vi har meget tilfælles. Her i Grønland er trommesangen for eksempel inspireret af dyrene, hvilket gjorde mig meget glad, og jeg følte mig mindre alene, siger han.
- I Nunavut laver vi vores trommedanse, hvor vi efterligner dyrene. Og i Grønland laver man trommesange, som nogle gange handler om dyr, siger Jerry Laisa.
Jerry Laisa begynder at spilletrommedans som 13-årig.
Han ville godt havde ønsket sig at blive lidt længere og så gerne, at trommedansfestivalen var længere.
Inuit trommedans og -sang blev i december sidste år optaget på UNESCOs liste over immatriel kulturarv.
Foto: Katuaq
