Tusass: Forstyrret forbindelser i hele landet

Der er i øjeblikket problemer med forbindelsen i Nordamerika, som kan påvirke forbindelsen her i landet. Det oplyser Tusass.
Man kan ikke ringe ind- og ud af Grønland i øjeblikket, men man kan ringe internt i Grønland. Foto © : Tusass
24. august 2022 11:35

Tusass bekræfter, at der i øjeblikket er problemer med forbindelsen i Nordamerika, hvilket kan påvirke og forstyrre forbindelser i hele landet, da trafikken også i øjeblikket går over Nordamerika til Europa.

Søkabelforbindelsen syd for Nuuk og trafikken mod Island er i øjeblik afbrudt på grund af søkabelreparationen.

LÆS OGSÅ På søndag klokken 11 går internet og mobildata i dvale syd for Nuuk

Man kan ikke ringe ind- og ud af Grønland i øjeblikket, men man kan ringe internt i Grønland.

De danske TV kanaler som DR virker ikke i øjeblikket, men KNR TV og radio virker.

Der er forstyrret forbindelser i samt til og fra Tasiilaq og Ittoqqortoormiit.

Teknikere er på sagen, og Tusass opdaterer på deres hjemmeside, så snart der er nyt.