Uheldig indbrudstyv låser sig selv inde

Politiet blev natten til fredag kaldt ud til Nuussuaq efter at have fået anmeldelser om mistænkelige bankelyde.
Politiet fandt den formode indbrudstyv låst inde i et skur. Foto © : Kathrine Kruse
23. december 2022 14:49

En mand i 20'erne er blevet anholdt natten til fredag efter at have smækket sig selv inde i et skur.

Vagtchefen oplyser til KNR, at politiet fik en anmeldelse om en dørbanker i Nuussuaq kl. halv to i nat.

Da politiet ankom til stedet, sporede de lyden til et skur, og inde i skuret fandt de den bankende mand, der efterfølgende blev anholdt og taget med tilbage på stationen.

Det er politiets konklusion, at manden er brudt ind i skuret for at stjæle, men er endt med at få sig selv låst inde.

Manden blev lødsladt fredag klokken 11, men er stadig sigtet for forsøg på tyveri.