Nuummiut om ny koalition: Det er overraskende og lidt skuffende

KNR har været på gaden i hovedstaden for at høre, hvad folk synes om, at Naleraq er ude af Naalakkersuisut, og at Inuit Ataqatigiit i stedet har skrevet under på en koalitionsaftale med Siumut.
- Det er overraskende, siger 29-årige Bernada Sigurdsen fra Nuuk om, at IA og Siumut er gået sammen om at danne et nyt naalakkersuisut. Foto © : KNR

29-årige Bernada Sigurdsen blev overrasket, da hun hørte, at Inuit Ataqatigiit skifter Naleraq ud med Siumut og laver en ny regeringskoalition. 

- Det er lidt skuffende. Siumut er altid en del af koalitionen, så jeg havde ikke regnet med, at de ville blive en del af den her.

Den nye koalition siger, at hvis spørgsmålet om uran skal tages op igen, skal det afgøres af befolkningen gennem en folkeafstemning. Hvad synes du om det?

- Jeg har ikke fulgt så meget med på det sidste, men jeg håber, at man vil lytte til befolkningen og lovgive ud fra det. 

LÆS OGSÅ Overblik: Her er det nye Naalakkersuisut

Det er også den nye koalitions mål, at det grønlandske sprog skal have forrang i Grønlands Selvstyres virke. Hvad tænker du om det?

- Det synes jeg er godt, for vi befinder os jo i Grønland, så det grønlandske sprog skal bevares og styrkes.
 

Foto © : KNR
Avgo Nuko, 49 år

 

Også Avgo Nuku på 49 år er skeptisk over for det nye politiske samarbejde. 

- De har meget forskellige holdninger. Jeg tænkte endda, at hvis ikke Siumut indgik i koalitionen, så virkede det som om, der var behov for et valg. Jeg tror ikke, koalitionen holder valgperioden ud, fordi de har så forskellige meninger.

Den nye koalition siger, at hvis spørgsmålet om uran skal tages op igen, skal det afgøres af befolkningen gennem en folkeafstemning. Hvad synes du om det?

- Jeg tror, at Siumut siger ja til alt bare for at kunne træde ind i koalitionen og ikke noget andet.

LÆS OGSÅ Overblik: Det vil det nye naalakkersuisut

Det er også den nye koalitions mål, at det grønlandske sprog skal have forrang i Grønlands Selvstyres virke. Hvad tænker du om det?

-  Det er meget godt. Vi er jo stadig mange, der ikke er rigtg gode til dansk, og hvis vi får informationer omkring Naalakkersuisut og Inatsisartut er de tit på dansk. Man skal altid grave videre for at få fat i de grønlandske informationer. 

 

Foto © : KNR

Vilhelmine Berglund, 60 år.

 

60-årige Vihelmine Berglunds første tanke, da hun så, at der var en ny koalition på vej, var:  

- Nu igen en ændring. Vi så lige pludselig, at Siumut og Inuit Ataqatigiit slår sig sammen til en koalition. Det er overraskende, siger hun. 

Den nye koalition siger, at hvis spørgsmålet om uran skal tages op igen, skal det afgøres af befolkningen gennem en folkeafstemning. Hvad synes du om det?

- Jeg synes, befolkningen skal høres om dette emne, især i Sydgrønland. Måske ændrer de loven igen og begynder  at udvinde uran? Jeg ved det ikke.

LÆS OGSÅ Hans Enoksen om koalitionsbrud med IA: Vi voksede fra hinanden

Inuit Ataqatigiit og Siumut har lovet, at de vil holde de næste tre år, hvad mener du om det?

- Mon dog? Jeg tror, at de ændrer noget igen inden for tre år. Hvem de vil samarbejde med, og hvem de ikke vil samarbejde med, ændrer de nok mening om igen, siger Vilhelmine Berglund og fortsætter.

- Jeg troede ellers, at de valgte partier ville holde i fire år. Men det viser sig igen, at det kan de ikke.

Det er også den nye koalitions mål, at det grønlandske sprog skal have forrang i Grønlands Selvstyres virke. Hvad tænker du om det?

- Sådan har de lovet før, men vi har kunne ikke mærke det til daglig. Jeg vil prøve at tro på det denne gang, med det er svært.