Bittesmå knogler gemmer på store opdagelser om de første mennesker i Grønland

Køkkenmøddinger er skatkamre for arkæologer.

Ud fra skraldespandsresterne kan man nemlig se, hvad folk levede af for tusinder af år siden.

Nu har et nyt studiet lavet DNA-analyser af de helt små knoglerester, som det ikke ved det blotte øje har været muligt for forskerne at koble til bestemte dyrearter.

LÆS OGSÅ Fund af tørvehus i Sisimiut giver ny viden om det gamle inuitliv

Og det er bemærkelsesværdige resultater, der er kommet ud af knoglestumperne. Man har nemlig identificeret hele 42 forskellige arter, herunder ni fiskearter og fem hvalarter.

Nu kan forskerne ikke bare sige, at de første mennesker i Grønland har spist fisk og hval, men præcist hvilken fisk og hval, der er tale om.

Det fortæller Christian Koch Madsen, der er arkæolog og souschef ved Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu (Grønlands Nationalmuseum & Arkiv).

- Det er fantastisk, at vi har fundet ud af, at der er DNA bevaret i knoglestumperne. Her finder vi rester af dyr, som vi normalt ikke finder. Blandt andet grønlandshvalen er meget mere repræsenteret i vores analyser, end vi havde regnet med. 

- Så er de små fiskearter, som kan være svære at identificere. Vi kan se, at blandt andet ammassat (lodde), har fyldt meget i deres kost. Det har vi godt vidst, men ikke kunnet påvise tidligere, siger han. 

Resultaterne giver alt i alt et mere nuanceret indblik i den kost, som de tidligste mennesker i Grønland har spist.

Grønlandshvalen var jaget af alle

Mens det giver god mening, at det har været svært at finde og artsbestemme de små fiskeben, lyder det umiddelbart mærkeligt, at man ikke har fundet knogler fra de store hvaler i køkkenmøddingerne.

Ifølge Christian Koch Madsen er der dog en praktisk forklaring på fraværet af hvalknoglerne.

- Man tager ikke hele hvalen med hjem. Man skærer op, hvor man har fanget den, og tager så det med hjem, som man skal bruge. Derfor ender de store knogler ikke i møddingerne. Vi kan også se, at både nordboerne og Thule-inuit har fanget grønlandhvaler, siger han.

Nationalmuseet har undersøgt møddinger, der går helt tilbage til Saqqaq-kulturen for 4.500 år siden, men også nyere køkkenmøddinger fra 1.900-tallet.

For at få størst mulig geografisk variation har man lavet udgravninger i Diskobugten, på Nipisat, i Nuuk-fjorden og på Fladstand i Østgrønland. I otte ud af tolv tilfælde var der rester fra grønlandshvaler.

Foto: Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu

Mysteriet om minirensdyret

Det er dog ikke kun velkendte, nulevende dyrearter, der er fundet knoglerester af i køkkenmøddingerne.

Flere steder i landet har man også fundet DNA-materiale fra den uddøde gejrfugl og et minirensdyr, som i mange år har været omgærdet af mystik.

LÆS OGSÅ Grønlandsk hvalros fundet i Kyiv

Ifølge Christian Koch Madsen er der nemlig en teori om, at der har været to indvandringer af rensdyr til Grønland.

Den første fandt sted for cirka 9.000 år siden, hvor et mindre rensdyr, end det vi kender i dag, kom til landet.

Senere kommer det rensdyr, der nu er udbredt i hele Grønland, og som ender med at udkonkurrere dens mindre artsfælle.

Det nye studie giver nu næring til teorien om, at der har levet to forskellige rensdyrarter i Grønland.

- Det har lidt været et gætværk på baggrund af nogle forskellige knogler, men det træder det tydeligt frem, at der i en prøve fra Nuuk-fjorden er fundet DNA af et rensdyr, som formentlig er det lille rensdyr, siger Christian Koch Madsen fra Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu.

Og faktisk er det slet ikke sikkert, at minirensdyret er forsvundet helt fra Grønland. Det viser sig nemlig, at der blandt jægere går flere historier om observationer af rensdyr med små korte ben.

- Blandt de ældre jægere går der historier om, at der findes et rensdyr med kortere ben forskellige steder i Grønland - både i Nordøstgrønland og i bunden af Nuuk-fjorden. Det kan jo godt være, at det er de sidste rester af den oprindelige bestand, som giver sig til udtryk i nutidens rensdyr, siger Christian Koch Madsen.