Dagens coronatal: 95 nye smittede 

75 af de 95 er konstateret i Nuuk. 
I alt er der nu 406 smittede i hele landet. Det er det højeste antal registerede smittede til dato. Foto © : Malik Brøns / KNR
Skrevet af Christine Hyldal
30. december 2021 12:32

Der er det seneste døgn fundet i alt 95 nye smittede, meddeler Landslægeembedet.

75 af dem er konstateret i Nuuk. 

I alt er der nu 406 smittede i hele landet. Det er det højeste antal registerede smittede til dato.

Andelen af positive coronatests i Nuuk er fortsat høj – den er på 8,7 procent.

Kangerlussuaq er nu også med på listen over byer og bygder med corona: 12 smittede er registreret i bygden.

Af samme grund er sygeplejestationen lukekt for almindelig henvendelse, skriver Regionssygehuset i Sisimiut på Facebook. Der er kun mulighed for helt akutte henvendelser på telefon.

 

I Qasigiannguit er der fundet to smittede blandt i alt 28 testede – og ifølge Landslægeembedet aftager udbruddet i byen.

LÆS OGSÅ Nuummiut om nytårsaften: Vi bliver færre til festen end normalt

I Aasiaat er der fundet yderligere fem snittede.

Også på Pituffik er der indberettet en ny smittet.

I alt er tre er indlagt med covid-19: Én i Sismiut, én i Nuuk og én i Qaqortoq. 

Statistikken omfatter patienter, som er indlagt på opgørelsestidspunktet, og som ikke er raskmeldte. Hvis en patient bliver meldt rask under indlæggelsen, men forbliver indlagt, udgår patienten af statistikken, meddeler Landslægeembedet.

Fordelt på kommuner ser dagens smittetal sådan ud:

  • Avannaata Kommunia: Syv
  • Kommune Qeqertalik: 18
  • Qeqqata Kommunia: 18
  • Kommuneqarfiq Sermersooq: 359
  • Kommune Kujalleq: Fire

Det er især unge, der bliver smittet lige nu. I går oplyste landslæge Henrik L. Hansen på nun.gl, at:

  • Gennemsnitsalderen for dem, der er testet positive siden den 26 december, er 29 år.
  • Samlet er 33 procent af de smittede under 18 år.
  • Unge mellem 18 og 29 år udgør 16 procent af de positive.
  • De 30-49 årige udgør 32 procent af de smittede, og de resterende 18 procent er 50 år eller ældre.

På grund af smittetallene opfordrer landslægen og naalakkersuisoq Kirsten Fencker (Naleraq) til, at alle holder en lille nytårsaften.

- Hold kun nytårsfest med folk i din husstand og med folk, du omgås til daglig, lyder anbefalingen.