Ny klage- og erstatningslov lader vente på sig: Bolden ligger hos Danmark

I sidste måned udkom en rapport om klager over sundhedsvæsenet fra 2017-2021.

I alt var der 256 sundhedsfaglige klagesager i de år.

I 167 af sagerne er der faldet en afgørelse, men kun i lidt over hver femte sag har Landslægeembedet udtalt kritik, fremgår det af rapporten.

- Jeg tror, mange har været overrasket over, at der bliver givet kritik i så få tilfælde. Men sagen er den, at man nærmest skal ind og tale om en decideret lovovertrædelse, før der bliver givet kritik, siger Louise Faber. 

Hun er sundhedsfaglig konsulent for Landslægeembedet. 

- Når der ikke bliver givet kritik i en klagesag, er det ikke ensbetydende med, at der har været et hensigtsmæssigt forløb. Der kan sagtens være gået en masse galt. Men der skal rigtig meget til, før der bliver givet kritik.

Som loven er lige nu, kan man kun få medhold i sin klage over en behandling, hvis en helt konkret person har lavet en fejl. Det betyder, at man som patient ikke kan klage over et mangelfuldt og dårligt forhandlingsforløb - der skal være en klage over en specifik person. 

Men det vil en ny klage- og erstatningslov lave om på. Den vil gøre det muligt for borgerne at klage over selve behandlingsforløbet. Loven skal også gøre det nemmere at søge om erstatning.

Loven skulle have været vedtaget i år

Tilbage i 2021 var der bred politisk opbakning til den nye klage- og erstatningslov, da den blev førstebehandlet ved efterårssamlingen.

Meningen var, at loven skulle vedtages i foråret i år. Der blev også afsat syv millioner kroner på finansloven, som skulle bruges til at finansiere de ekstra erstatninger. 

LÆS OGSÅ Klager om sundhedsvæsenet strømmer ind: Antallet fordoblet på fem år

Men her godt inde i den sidste halvdel af 2022, er der stadig ikke sket noget.

Det skyldes, at Naalakkersuisut har trukket det oprindelig forslag tilbage.

Det sker for at: 

- ... sikre at forslaget kan behandles af lnatsisartut i sin helhed uden behov for efterfølgende lovændringer, skrev daværende naalakkersuisoq for sundhed, Kiista L. Fencker (Naleraq) i et svar tilbage marts.

Er ikke gået i stå

Men arbejdet er skam ikke stoppet. Det siger Martin Pedersen, der er chefjurist i Departementet for Sundhed. 

Hurdlen er lige nu Danmark.

- Fremtidsudsigterne er sådan, at der sker en afklaring af, om hvorvidt Danmark skal tilpasse deres lovgivning, før vores lov kan vedtages. Det betyder, at tidsplanen delvist afhænger af de processer, som skal gennemføres i Danmark, skriver han i en mail til KNR. 

Han kan ikke udtale sig om, hvorvidt lovforslaget bliver klart til forårsamlingen næste år. Men han oplyser, at der arbejdes hårdt på, at få forslaget klar til behandling ved Inatsisartut snarest muligt.