Oppositionspartierne er uenige om omsættelige kvoter
Det olympiske fiskeri i Diskobugten, Uummannaq og Upernavik efter hellefisk i det kystnære område kan ikke blive ved, og det er på tide at afskaffe det.
Det mener formand for Atassut, Aqqalu Jerimiaasen.
- Vi har valgt at støtte op om individuelt omsættelige kvoter, fordi vi vil tage et klart ansvar for at undgå, at fiskeriet i områderne tager skade, siger Aqqalu Jerimiassen til KNR.
LÆS OGSÅ Naalakkersuisoq til fiskerne: Hvordan vil i have jeres kvoter?
Individuelt omsættelige kvoter betyder, at hver fisker får en del af de samlede kvoter, som de kan sælge til andre fiskere.
Olympisk fiskeri er fiskeri efter først-til-mølle-princippet.
Det vil sige, at en fisker sejler ud og fisker alt det han eller hun kan, på én gang, indtil kvoten er brugt op.
Fiskerikommissionen har beregnet, at der vil komme en økonomisk kollaps af det kystnære fiskeri efter hellefisk i 2026, hvis det olympiske fiskeri bliver fastholdt.
Demokraatit: Markedet skal styres af fiskerne
Atassuts samarbejdsparti i oppositionen, Demokraatits formand ser også gerne, at de individuelle omsættelige kvoter bliver indført. Fiskerne vil kunne fiske med større frihed, mener han.
- Hvis de kan sælge deres kvoter, vil markedet blive åbnet. Vi er sikre på, at det vil gøre det smidigere for fiskerne, myndighederne og alle andre, siger Jens-Frederik Nielsen til KNR.
LÆS OGSÅ Umiatsiaararsortut pisassanik niuernatik attartortalerusuttut
Hvis det omsættelige kvotesystem bliver indført, så kan jollefiskene handle med kvoter med deres medefiskere.
Naleraq: Alle bør optage et lån
Det tredje oppositionsparti Naleraq vil endnu ikke melde klart ud, om hvad de mener.
Men hvis de omsættelige kvoter bliver indført, vil de sikre, at alle fiskere kan optage lån fra banken, uagtet hvor stor eller lille deres kvote er.
- Banken må først bekræfte, at fiskere kan optage et lån i banken hvis IOK (individuelt omsættelige kvoter) bliver indført, selv hvis de kun har fisket tre eller 10 tons, siger Naleraqs politiske ordfører, Jens Napaattooq.
Fiskerikommissionen skriver i sin betænkning, at en jollefisker må indhandle 33 tons hellefisk om året for at kunne brødføde sin familie. Men det er de færreste, der gør det.
Ifølge Fiskerikommissionen fanger over 80 procent af fiskerne under de 33 tons.