Så skete det igen: Hans Egede udsat for hærværk
Så skete det igen: Hans Egede-statuen i Kolonihavnen er blevet overhældt med rød maling.
Det oplyser Grønlands Politi, som har fået en anmeldelse om noget rød maling på statuen i Nuuk.
- Vi fik en anmeldelse klokken 10.47 i dag, siger politikommissær Hans-Peter Berthelsen til KNR.
Anmeldelsen kom fra en privatperson, der var gået forbi statuen - og nu har politiet oprettet en sag om hærværk. Flere kommentarer har politiet ikke nu.
Det er ikke første gang, at den berømte statue bliver overhældt med maling. Den 21. juni 2020 - altså på nationaldagen - fik statuen også en omgang. Missionærens præstekjole blev spraymalet med traditionelle inuit-tatoveringer, og der blev skrevet “decolonize” på soklen.
LÆS OGSÅ Hvad skete der med Hans Egede? Et vidne spænder stadig ben for politiet
Det var den samme sommer, hvor flere statuer rundt om i verden blev væltet i kølvandet på Black Lives Matters-bevægelsen.
Hærværket startede en voldsom debat om afkolonisering, forholdet til Danmark, dansk overherredømme, kultur og traditioner, som rasede resten af sommeren.
På statuen i dag er der skrevet “live laugh landback” - også med rød maling.
"Land back" er en kampagne
Land Back er en kampagne, der søger at etablere politisk og økonomisk kontrol til oprindelige folk i USA og Canada over land, som har været koloniseret.
Foto: Ane-Marie Petersen/KNR
Sagen fra sommeren 2020 er stadig uopklaret. Fire unge mennesker; to mænd og to kvinder, er sigtet i sagen. Det blev de faktisk kort tid efter, at statuen blev overmalet.
De er alle sigtet under Kriminallovens paragraf 46 for krænkelse af et offentligt mindesmærke eller lignende.
Alle fire har tidligere nægtet sig skyldige.
LÆS OGSÅ Hans Egede-markering aflyst: Dumt, siger den gamle. God idé, siger den unge
Men der er et vidne, som spænder ben for politiet. Og det er et vidne i udlandet. Og det skaber bøvl for efterforskerne.
- Når man skal afhøre vidner, som befinder sig udenfor rigsfællesskabet, er man nødt til at gå igennem andre landes myndigheder, sagde chefanklager Morten Nielsen fra Grønlands Politi til KNR i februar.
Hvorfor kan man ikke bare ringe til det land, hvor vidnet opholder sig og sige, at man gerne vil i kontakt med vedkommende?
- Samarbejdet mellem forskellige landes myndigheder er reguleret i et væld af traktater. Selv indenfor rigsfællesskabet er der forskel på lovgivning, som gør, at det sommetider er lidt kompliceret, siger Morten Nielsen.
Også hærværk i 1973
Så det er afgørende for, at man kan komme videre?
- Det er en forklaring, som vi er nødt til at få, for at få et samlet billede af denne her sag.
Hvad sker der, hvis det ikke lykkes at få kontakt til det her vidne?
- Så tager vi sagen derfra, og så må vi vurdere, hvad vi så kan gøre. Så foretager vi en konkret vurdering der.
Hvor længe har I tænkt jer at prøve? Nu er der gået lang tid?
- Vi bliver ved, så lang tid det giver mening. Det er altid en vurdering af, hvornår nok er nok. Der er vi ikke endnu.
Hans Egede-statuen blev også udsat for hærværk tilbage i 1973. Og det er sket flere gange gennem årene.
